Kris&Kris Brolæggere Projekt

Brolægning på Strandvejen i Frederikssund – Flisebelægning af forhave, baghave og gårdsplads

Vi blev kontaktet af en kunde på Strandvejen i Frederikssund for at overtage et brolægningsprojekt, der var gået i stå. Villaen, som ligger idyllisk med udsigt over fjorden og tæt på skovklædte omgivelser, havde en forhave, baghave og gårdsplads, der trængte til en ny flisebelægning. Det oprindelige entreprenørfirma var ikke til at få fat i, og kunden stod tilbage med et uafsluttet projekt.

Grundigt forarbejde sikrer holdbar brolægning


Efter aftale om at overtage opgaven, påbegyndte vi arbejdet med at stabilisere underlaget.


Vi lagde stabilgrus i de nødvendige højder, baseret på den ønskede flisehøjde, og sørgede for, at gruset blev grundigt komprimeret for at skabe et stabilt fundament. Derefter blev der lagt afretningsgrus, som også blev komprimeret og afrettet, så underlaget var klar til flisebelægningen.

Valg af fliser:

Munkegårdssten Milano Mix


Bygherren havde valgt munkegårdssten i størrelsen 30x30x7 cm, Milano Mix – en smuk kombination af overvejende gule fliser, brudt af grønne nuancer, som giver et levende og varieret udtryk.


Pigsten blev brugt som en dekorativ kontrast, der fuldendte helhedsindtrykket.

Flot og funktionel belægning


Resultatet blev en flot og funktionel brolægning, der harmonerer perfekt med husets skagengule facade og de naturlige omgivelser. Både vi og bygherren var meget tilfredse med det færdige arbejde, der nu fuldender villaens udendørsarealer.